Fjorårets 17. mai-tog i Øystese. Arkivfoto: Eirik Dyrøy Lotsberg

Så spelte dei «Ja vi elsker»

Sola sleit med å få opp varmen

Åttende mars – med håp om vår

Ein ungdom kom inntil – drog meg i armen

og spurte, – kva marsjerer dei for?

Så spelte dei «Ja vi elsker»

og songar om kvinner – arbeid og lønn

Parolar vart løfta av nyvunne krefter

Om likeverd – for begge kjønn

Vårblomar pynta opp vindaugskarmen

Fyrste mai – for arbeidarens kår

Ein ungdom kom inntil – drog meg i armen

og spurte, – kva marsjerer dei for?

Så spelte dei «Ja vi elsker»

og songar om arbeid – rettferd og kamp

Raude faner mot trugande krefter

Skulder ved skulder – slusk og pamp

Me vakna, som vanleg, av russe-larmen

Syttande mai – for fridomen vår

Ein ungdom kom inntil – drog meg i armen

og spurte, – kva marsjerer dei for?

Så spelte dei «Ja vi elsker»

og songar om konge og fedreland

Flagget vart løfta av stolte krefter

Vaksne og unge – hand i hand

For, den som ein gong vart halden nede

– og jamvel vart trampa på

marsjerer kvart år no, med faner –

slik at alle ein gong skal forstå

Og, den som ein gong var hærtatt av andre

– kjempa imot og vart fri

marsjerer kvart år no, med flagget

– for freden og framtida di, og mi

Derfor spelar dei «Ja vi elsker»

«Ja vi elsker dette landet………»

Magnar Hjøllo

Ytre Ålvik/Stavanger